Om mig


Jeg hedder Marie og er 19 år. I sommers blev jeg student fra Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. Den 11. august rejser jeg til Tanzania, hvor jeg, sammen med 5 andre volontører, skal arbejde indtil den 17. december.
Jeg udsendes med Vesthimmerlands Provsti, og min udsendelse sker i samarbejde med Brødremenighedens Danske Mission (BDM). Jeg skal ned og arbejde i byen Kipili, som er en lille by i den vestlige del af Tanzania op til Tanganykaisøen.









Jeg skal arbejde på BDMs sundhedsprojekt, hvor formålet er at forebygge og begrænse sygdom. Mit arbejde kommer primært til at bestå af at lave forskellige praktiske opgaver, som hjælper med at få projektet til at køre. Projektet har base i Kipili, men ofte sejler vi ud til andre byer langs søen for blandt andet at undervise i helt basal hygiejne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar