Velkommen til Sumbawanga!

Så er jeg i Tanzania, nærmere bestemt Sumbawanga. Det har været en begivenhedsrig uge, hvor vi har forsøgt at vænne os til livet i Tanzania.

 

Billede af os volontører inden afrejse tidligt torsdag morgen. Fra venstre: Kristina, Kristina, mig, Pauline, Tine og Christina. Vi løfter Miriam, som er ungdomsmedarbejder i BDM, og som vi er så heldige at have med de første tre uger.

De tre Kristina'er skal arbejde i Sumbawanga på Peters House - et børnehjem BDM hjælper - mens Pauline, Tine og jeg skal til Kipili. De første par uger bliver vi dog alle i Sumbawanga.

Vi ankom til Sumbawanga fredag eftermiddag, og det var en overvældende velkomst vi fik.  Da vi stod ud af bussen, var der fyldt med mennesker. Vi var ret hurtigt omringet af folk, der sagde en hel masse på swahili, hvoraf det eneste jeg forstod var Mzungo (europæer). Hvide mennesker er der meget få af, (stort set kun os) så vi vækker opsigt! Vi blev kørt op på Peters House, hvor vi fik hilst på børnene. Vi var dog noget begrænset af vores manglende swahilikundskaber. Vi fik alligevel hurtigt et par venner, som viste os rundt og forsøgte at lære os et par ord. Børnene er fantastisk søde, og de vil hellere end gerne lære swahili fra sig. Hvis det går galt, kan man altid ”cheza” dvs. lege eller danse – det er altid en succes. Børnene elsker og er gode til at danse!

 

Her forsøger Kristina og jeg at lære en pige ”Andersine, Andersand” klappelegen

 

Her har nogle børn taget os med ind i deres klasselokale, hvor de - meget ihærdigt - forsøger at lære os swahili.

Den største udfordring er sproget. Meget få – både børn og voksne – snakker bare en smule engelsk. Derfor er vi allerede i fuld gang med swahiliundervisning. Vi har, den næste uge, omkring 2 timers undervisning hver dag.  Det er meget svært, særligt fordi ingen ord ligner de danske (eller tyske og engelske). Derfor hjælper vi hinanden med at lave sjove huskeregler, for at kunne skelne ordene fra hinanden. Et eksempel er ”at lære” som på swahili er ”kufundizia”. Her er reglen selvfølgelig, at det er sjovt (fun) at lære ;)

Ved siden af børnehjemmet er der bygget et volontørhus, hvor vi bor. Billedet viser udsigten fra volontørhuset ud over landskabet omkring Sumbawanga. 

 

Peters House ligger i udkanten af Sumbawanga, der er en relativ stor by med ca. 150.000 indbyggere. Det er rart at bo så tæt på børnehjemmet, fordi vi nemt kan smutte op og besøge børnene.

Vi er gået i gang med vores første projekt: at male legeværelset. Først skulle vi vaske væggene, og gøre dem klar til at blive malet. Børnene opdragede hurtigt, at vi arbejdede i legeværelset, og de ville meget gerne hjælpe. Det førte til mange glade børn, som alle blev lidt våde og hvide af vand og maling — næsten Mzungu’er :)

 

Hvis I gerne vil se flere billeder har Peters House en facebookside og BDM har en instagramprofil: bdmrejse. Jeg har også selv en instagramprofil, hvor der af og til kommer billeder: marieriisgaard

Tutaonana baday :) (vi ses senere)